Strategi er en skæg og spændende
fangeleg, med mulighed for 10-50 deltagere.
Der lyder hujen og råben fra skoven, udfra krattet brager en pige skarpt forfulgt af 2 drenge. Kort efter indhenter og rører den ene af drengene pigen på skulderen, mens han forpustet råber ”melder”. De standser begge op og viser hinanden de forskelligt farvede flag de har i hånden. ”jeg vinder, generalen er stærkere end majoren”, siger drengen og får pigens flag.
Pigen vender rundt og løber op imod 4 andre spillere der er dukket op mellem træerne ”Emil er general, Emil er general” råber hun. Emil er allerede på vej i den anden retning, mens han glad fortæller sin makker ”jeg fik Ida, hun var major”.
Deltagerne deles i to hold, et rødt og et blåt. Hvert hold har en strateg (flaguddeler), som er valgt af holdet. Holdene får tildelt en lejr på et aftalt sted og strategen tager sit hold med dertil. Hvert hold har 40 flag og når holdet og strategen har lagt en taktik, udleverer strategen et flag til alle på holdet. På flaget kan spilleren se sin rang (eksempelvis løjtnant, kaptajn, osv.)
Legen begynder når læreren/pædagogen/igangsætteren giver signal dertil (f.eks. 2 korte fløjt). Deltagerne begynder nu at fange hinanden på tværs af holdene i spilleområdet. Når man har fanget (rørt) skal man vise sit flag frem. Den, som har den højeste rang, har erobret modstanderens flag. Taberen må tilbage til sin strateg efter et nyt flag. Vinderen løber tilbage med det erobrede flag til sin strateg og har ”helle” indtil dette er gjort.
Legen kan afsluttes på 2 måder:
Når et af holdene har erobret fjendens fane, eller efter en fastsat tid – her afgør man legen ved at optælle de point de vundne flag indbringer.
Når man leger Strategi kan man igen mærke følelsen af røver og soldater. Med alle sanser uden på tøjet sniger man sig igennem skoven på jagt efter fjendens folk. Der er masser af bevægelse i spillet og det er som i andre fangelege en fordel at kunne løbe stærkt, men som oftest vinder det hold der er bedst til at samarbejde og kommunikere med hinanden og strategen.
Spillerne skal hele tiden informere hinanden om de oplysninger de har fundet ud af. Hvem har hvilken rangorden på det andet hold? Og hvor er de henne?
Strategen skal have det forkromede overblik over fjendens og sit eget holds styrke, og udfra det ændre eller fortsætte holdets taktik. ”Hvor meget har vi erobret fra dem og hvad har vi selv mistet”.
Det gør spillet rigtig sjovt og spændende at der er så mange muligheder for at lægge fælder og dermed overraske og snyde fjenden. Eksempelvis når man får modstanderens feltmarskal til at løbe efter sin general, der lokker feltmarskalen direkte i kløerne på spionen. Det er en ren fornøjelse at studere spillernes forskellige måde at forvalte deres hemmelige identitet på, og 2 spil er aldrig ens.
S
Spillet er som ovenfor beskrevet ideelt til brug i områder med skov og krat, men det kan være lige så sjovt at spille på eksempelvis en fodboldbane, men med nogle andre dimensioner i spillet. Da man ikke kan gemme sig som i skoven kræver det endnu mere at spillerne er gode til at beskytte og informere hinanden, men også at man tør bluffe med sin rang. Spillet kræver her klare regler om hvor længe man må have ”helle” hos strategen.
Er man først blevet røbet som bombe, kan man blive noget værdiløs i spillet fordi man ikke selv kan melde. Derfor kan man lade bomberne på de to hold bytte flag med hinanden, så de på den måde kan komme tilbage i spillet i en ny rolle.
En sjov finish på spillet kan være, at når strategen har sendt fanen i spillet (fanen er oftest det sidste flag der kommer ud) skal han/hun hænge en rød klud op i et træ nær sig eller tage en hue på. Så går jagten virkelig ind.
God fornøjelse med et aktivt spil